Om os


Om os

Børnehaven Højvang er en privat børnehave med 44 børn i alderen 2-6 år fordelt på 2 grupper. Vi bor i Skæring/Egå tæt på skov og strand i en charmerende gammel ejendom med en fantastisk have.

Vi er en personalegruppe på 10 engagerede kolleger, 6 pædagoger hvoraf 1 er sprogvejleder, 2 medhjælpere og 2 køkkendamer. Vi har åbne døre, således at børnene har mulighed for at bevæge sig rundt i hele huset og indgå i leg og aktiviteter efter eget ønske. Det betyder, at man trods tilhørsforhold til en gruppe, engagerer man sig i alle husets børn. I vil opleve os som en grundglad, social, og imødekommende gruppe af kvinder og mænd, som sætter det pædagogiske samarbejde på tværs af huset højt. Vi er på gulvet sammen med børnene, og møder dem positivt med glæde og varme. Det skal være udfordrende, sjovt og givende at gå på arbejde, og vi ved, at vi med hinandens forudsætninger og vores fælles pædagogik, skaber et godt børneliv for børnene i Højvang.

Om osVi lægger stort vægt på, at vores pædagogiske læreprocesser skal lede børnene frem imod at blive selvhjulpne, opleve selvværd, ansvar og begejstring i forbindelse med de daglige opgaver. Nærvær, omsorg, tolerance, respekt og mod er dagligt vores fokus i samværet med børnene.

Sprogvejleder.

I Højvang har vi dagligt fokus på det anerkendende sprog og barnets sproglige udvikling generelt. Vi har prioriteret at have en udannet sprogvejleder, som understøtter de sproglige tiltag, sproglige forløb, samt sproggrupper til sprogfattige børn, eller børn med sproglige udfordringer. På samme måde kan forældre og personale bruge sprogvejlederen til supervision og vejledning.