Praktisk info

Praktisk infoPraktisk infoPraktisk info

Praktisk info.

Børnehaven er inddelt i 2 stuer gul og blå, men børnene har mulighed for at lege i hele huset. Vi arbejder ofte i 3 aldersinddelte grupper, og det gør vi for bedre at kunne imødekomme det enkelte barns behov. Så kan vi tilbyde aktiviteter, som henvender sig til en gruppe, som befinder sig på nogenlunde på samme udviklingsmæssige niveau.

Troldeungerne. (De yngste)

Praktisk infoBestår af de yngste børn på 2 – 3 år. Børnene skal selv medbringe bleer fra måneden efter, de er blevet 3 år, indtil da får de dem i Højvang. Hvert barn har en kurv på badeværelset til bleer og skiftetøj. Husk jævnligt at tjekke kurven.

Har barnet brug for en middagslur, er dette også muligt. Sovebørn må meget gerne medbringe sut og et sovedyr, dyner og puder har vi.

Bjørnebande & Tarzan.

Alle børn har i garderoben et skab til skiftetøj. Husk jævnligt at tjekke om der er nok tøj, og at det passer til årstiden.

Alle børn.

Alle skal ha regntøj og gummistøvler i børnehaven.

Om vinteren skal alle børn ha flyverdragt, hue, vanter og varme støvler i børnehaven. Medbring også gerne en varm trøje. Husk også hjemmesko.

På rummet vil der hænge en frugtpose, som I dagligt kan fylde op. Her må børnene selv efter behov tage noget fra. De mindste får hjælp til at huske det.

HUSK TYDELIGT NAVN I ALT TØJ OG FODTØJ.

Måltider.

Praktisk infoKl. 11 spiser vi vores medbragte madpakker. Hertil får vi vand. Madpakker spises i aldersgrupperne.

Kl. 14 spiser vi forældrebetalt eftermiddagsmad, som bliver tilberedt af vores 2 køkkendamer, eksempelvis hjemmelavet boller, rugbrød med fiskefrikadeller, suppe og altid frugt og grønt til. Alt mad er overvejende økologisk.

Vi oplever, det fælles måltid giver en følelse af fællesskab og hygge. Vi ser, modige børn prøve nye smagsoplevelser, fordi bedste vennen spiser det og børn, der glæder sig til eftermiddagsmaden, fordi der dufter skønt fra køkkenet.

Tøj og garderobe.

Vi håber, at I som forældre vil hjælpe jeres barn med at holde orden i garderoben. Det er en god ide, at barnet fra start lærer, at tøj m.m. har plads i garderoberummet, da der ikke er meget plads i garderoben, og barnet dermed selv lærer at tage vare på sit eget.

Fødselsdage.

Vi prioriterer børnenes fødselsdage højt og ønsker, at fødselsdagen skal være en god oplevelse for barnet.

Aftal med personalet senest en uge i forvejen, hvordan I har lyst til at fejre dagen. Det er muligt at holde det i Højvang, hvor vi dækker et hyggeligt fødselsdagsbord om formiddagen, og hvor I kommer med noget til gruppen. Men vi kommer også gerne hjem til jer og fejrer fødselsdagen der. Hvis vi skal hjem til jer på fødselsdagen, så går vi fra Højvang, så vi er hos jer fra ca. 10 til 12.

Vi sørger for en lille gave til barnet, som de andre børn har været med til at lave.

Sygdom.

Praktisk infoReglerne for fremmøde i institutionen er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme, og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om “Smitsomme sygdomme hos børn og unge”. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter.

  • Barnet er rask, når det på sædvanlig vis kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, både ude og inde uden at kræve særlig pasning.

Generelt for alle sygdomme

  • Børn skal holdes hjemme, hvis de har feber.
  • Børn skal også holdes hjemme, hvis deres almene tilstand er påvirket.

For særlige sygdomme og forholdsregler, se afsnit nedenfor.

Vi henviser til sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

Udflugter & turmadpakke.

Skal vi have madpakken med på tur vil det stå på tavlen og skrives også ud på Alia. Her må I gerne tage en turmadpakke med.

  • Madpakken i en pose med navn på.
  • Klapsammen madder er det nemmeste at spise f.eks. ved stranden
  • Helst ingen ”flydende” pålæg såsom makrelsalat, honning m.m.
  • Kun ting børnene kan spise med fingrene.

Traditioner.

Vi har i Højvang mange og gode traditioner, hvor I som forældre er inviteret med, eksempelvis;

Højvang Spøger, Bag for en sag, Julefest, Sommerfest, Høstfest med bedsteforældre, osv.

2 gange om året har vi Havedag, hvor vi sammen ordner legepladsen. Her forventer vi, at man som minimum deltager i den ene. Havedagene ligger fast, lørdag i uge 20, og lørdag i uge 36.